En Rodbehandling ville nok kunne tage min tandpine

Tandpine er noget af det værste i hele verden. Det gør så ondt, at jeg får lyst til at skrige. Jeg er så ringe til at få mig taget sammen til at gå til en tandlæge og i øvrigt synes jeg det er helt vildt dyrt. Jeg har ringet til en tandlæge, som fik mig til at beskrive, hvor det gjorde ondt osv. Han sagde at jeg højest sandsynligt skal have en rodbehandling. Det lyder dyrt tænker jeg.

Alligevel er jeg nærmest kommet til det punkt, hvor jeg er parat til at sælge min elskede Gibson SG elguitar, bare for at slippe for smerterne. Når det er kommet så vidt, så er det altså fordi det gør sindssygt ondt. Jeg elsker den guitar mere end min mor! Så hvis jeg kan få en rodbehandling, for de penge jeg får for guitaren, så er jeg klar.

Så nu er det officielt. Min Gibson SG fra 87 i hvid, med sort slagplade, er sat til salg og nu venter jeg blot på den rette køber. Jeg sælger den ikke til en eller anden 13 årig knægt, der smadrer den, det er helt sikkert. Det skal være en person, som kommer til at holde lige så meget af den, som jeg gør, og som kun vil sælge den hvis det til en rodbehandling, der skal forhindre at tænderne falder ud.

Dermed fik vi også lige konstateret, at jeg elsker mine tænder mere, end jeg elsker min mor. Men ok, min mor ville nok være ked af at have en søn uden tænder, så mon ikke hun støtter mig i forhold til salg af guitar i bytte for en rodbehandling. Jeg håber dog ikke hun læser mange blogs. Tænk hvis hun fandt ud af, at jeg elsker min guitar mere end hende.